Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Behandling af anmeldelse af kommunale behandlingsanlæg

Bech Bruun
11/12/2014
Behandling af anmeldelse af kommunale behandlingsanlæg
Miljøstyrelsen er klar til at behandle sagerne fra kommunale behandlingsanlæg, der ønsker at fortsætte arbejdet med erhvervsaffald. Læs hvilke principper, Miljøstyrelsen behandler sagerne ud fra.

Miljøstyrelsen har afsat ressourcer til behandling af anmeldelser fra kommunale behandlingsanlæg, der ønsker at anvende eksisterende kapacitet pr. 26. februar 2009 til behandling af kildesorteret, genanvendeligt erhvervsaffald. Styrelsen forventer, at behandlingen af anmeldelserne vil være afsluttet i første halvår af 2015.

Anmeldelserne er indgivet med henvisning til den dagældende affaldsbekendtgørelse § 95.

Miljøstyrelsen har fastsat en række principper, som sagerne skal behandles efter:

  • Sagerne behandles efter behandlingsanlæggets forhold i 2009.

  • Kommunerne kan ikke anses at have haft en berettiget forventning om, at udvidelse af kapaciteten efter den 26. februar 2009 vil blive godkendt af Miljøstyrelsen.

  • Ny kapacitet foreligger, når hele anlægget udskiftes, eller hvis der er fundet en ny leverandør til at behandle affaldet.

  • Ved udskiftning af nedslidte aktiver, må kommunerne ikke fremadrettet kapacitetsplanlægge. Kapaciteten skal aftage, efterhånden som aktiverne udskiftes.

  • Vedligeholdelse, både sædvanlig og omfattende, kan finde sted, uden at dette anses som ny kapacitet, så længe anlægget i det væsentlige forbliver uændret.

  • Miljøstyrelsen vil overveje, om genanvendelsesgraden på 80 procent er rimelig. Hvis genanvendelsesgraden skal være mindre end 80 procent, kan der dispenseres fra kravet herom.

  • Behandlingsanlæggene kan blive kontaktet af Miljøstyrelsen med henblik på udlevering af yderligere oplysninger til brug for styrelsens behandling.


Miljøstyrelsen vil samtidig oplyse om kravene til særskilte regnskaber for genanvendeligt erhvervsaffald og andet affald, krav til prisfastsættelse på behandling af genanvendeligt erhvervsaffald og indberetningskravene til de opkrævede priser på både erhvervsaffald og andet affald, der følger af affaldsbekendtgørelsen.

Affaldsbekendtgørelsen, nr. 48 af 13. januar 2010, kan læses her.




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Miljøskadelovens anvendelse i Nordic Waste-sagen
Miljøskadelovens anvendelse i Nordic Waste-sagen
18/01/2024
Miljøret
Er du klar til den nye kilometerafgift pr. 1. januar 2025?
Er du klar til den nye kilometerafgift pr. 1. januar 2025?
18/01/2024
Miljøret, Transportret, Skatte- og afgiftsret
Energiparker – En ny brik i Danmarks grønne omstilling?
Energiparker – En ny brik i Danmarks grønne omstilling?
24/01/2024
Miljøret, Energi og forsyning
Arealudviklingsselskaber - husk fusionskontrolreglerne
Arealudviklingsselskaber - husk fusionskontrolreglerne
05/02/2024
Konkurrenceret, Fast ejendom og entreprise, Offentlig ret
Kommune frifindes for ansvar i opsigtsvækkende og medieomtalt sag om én mors mishandling af egne børn
Kommune frifindes for ansvar i opsigtsvækkende og medieomtalt sag om én mors mishandling af egne børn
09/02/2024
Offentlig ret, Stats- og forvaltningsret
Rørført CO2 – nyt lovforslag på vej
Rørført CO2 – nyt lovforslag på vej
01/03/2024
Miljøret, Energi og forsyning, Offentlig ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted