Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Arbejdsgivere kan på anmodning fra Statens Serum Institut videregive medarbejderes personoplysninger

Kromann Reumert
18/06/2020
Arbejdsgivere kan på anmodning fra Statens Serum Institut videregive medarbejderes personoplysninger
Kromann Reumert logo
Arbejdsgivere kan i henhold til en ny ændringsbekendtgørelse lovligt videregive identifikationsoplysninger om specifikke medarbejdere til Statens Serums Institut. Instituttet kan anmode om oplysningerne med det formål at tilbyde COVID-19-tests til medarbejdere i en bestemt målgruppe. I denne nyhed kan du læse mere om ændringsbekendtgørelsen ‒ herunder hvad arbejdsgivere skal være særligt opmærksomme på ved videregivelse af personoplysninger.



Arbejdsgiveres videregivelse af personoplysninger


Ændringsbekendtgørelse nr. 874 om behandling af personoplysninger i forbindelse med tilbudt test for COVID-19 som følge af ansættelsesforhold eller som tilbud til befolkningen blev udstedt den 14. juni 2020. Bekendtgørelsen ændrer i tidligere bekendtgørelser nr. 824 af 9. juni og nr. 458 af 21. april 2020.

Bekendtgørelsen muliggør blandt andet, at en privat arbejdsgiver kan videregive oplysninger, der entydigt identificerer medarbejderne, til Statens Serum Institut, eksempelvis medarbejderes personnumre (CPR-numre).

Arbejdsgiveren kan kun videregive disse identifikationsoplysninger, hvis Statens Serum Institut (SSI) anmoder om dem. Videregivelsen skal dermed ske på SSI's initiativ, og det skal ske med det formål, at SSI kan tilbyde specifikke medarbejdere at blive testet for COVID-19. SSI kan efter reglerne anmode om oplysninger på medarbejderne, når de tilhører en målgruppe, der ifølge myndighedernes retningslinjer er relevante at teste som led i indsatsen for at hindre udbredelsen af COVID-19.

Set i lyset af den nuværende teststrategi, hvor alle personer over 18 år kan blive testet, uanset om de har symptomer eller ej, må det formodes, at SSI har en forholdsvis bred adgang til at foretage anmodninger efter bekendtgørelsen.

Det er nøje reguleret i bekendtgørelsen, hvordan Statens Serum Institut må behandle og opbevare de videresendte personoplysninger.


Arbejdsgiverens eget tilbud om test


Bekendtgørelsen omhandler ikke den situation, hvor arbejdsgiveren selv vælger at tilbyde sine medarbejdere at blive testet i forbindelse med deres ansættelse. En arbejdsgivers eget tilbud om test til medarbejderne giver anledning til en række overvejelser i forhold til overholdelse af de ansættelsesregler, herunder f.eks. reglerne i helbredsoplysningsloven, samt reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.


Hvilke oplysninger kan videregives i medfør af bekendtgørelsen?


Det er særligt oplysninger om ansattes CPR-numre, eller lignende oplysninger, der entydigt identificerer de pågældende, der tilhører den ovennævnte målgruppe, som kan videregives til SSI med henblik på, at SSI kan tilbyde de pågældende at få foretaget en undersøgelse af, om de har eller har haft COVID-19.

Arbejdsgiveren skal dog inden videregivelsen sikre, at videregivelsen sker i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Arbejdsgiveren skal som den dataansvarlige blandt andet foretage en konkret vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt og lovligt at videregive alle de personoplysninger, der anmodes om. Hvis der f.eks. anmodes om yderligere personoplysninger, end hvad der lovligt kan videregives efter bekendtgørelsen, skal retsgrundlaget for denne yderligere videregivelse alene findes i de persondataretlige regler. Det er desuden arbejdsgivers ansvar at sikre, at de ansatte modtager tilstrækkelig information om videregivelsen.

Kromann Reumert står selvfølgelig klar til at vejlede arbejdsgivere, der modtager en anmodning fra SSI, samt arbejdsgivere der selv overvejer at tilbyde deres medarbejdere at blive testet for COVID-19.

Læs bekendtgørelsen på Retsinformations hjemmeside.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Vi sætter fokus på overførsel af personoplysninger til usikre tredjelande, herunder overførsler til USA baseret på den nye aftale mellem EU og USA.
4 år med GDPR
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
4 år med GDPR
Hvordan ligger landet 4 år efter ikrafttrædelsen af Databeskyttelsesforordningen?
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
08/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
11/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation, Compliance
AI Act vedtaget af Europa-Parlamentet
AI Act vedtaget af Europa-Parlamentet
22/03/2024
Persondata, EU-ret
Træning af kunstig intelligens
Træning af kunstig intelligens
03/04/2024
Persondata, Immaterialret
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
08/04/2024
Persondata, Compliance, Øvrige
VIRK23 er på gaden
VIRK23 er på gaden
16/04/2024
Kontraktret, IT- og telekommunikation, Persondata
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted