Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Anvendelse af forsikringsbetingelser var ikke betinget af fysisk udlevering til sikrede

Bech Bruun
01/05/2019
Anvendelse af forsikringsbetingelser var ikke betinget af fysisk udlevering til sikrede
Bech Bruun logo
Dagrofa ApS havde gennem forsikringsmægleren Marsh tegnet en transportforsikring hos If Skadeforsikring, der skulle sikre varer mod blandt andet tyveri under ophold. Det fremgik af et tillæg til policen udarbejdet af Forsikring og Pension, at forsikringen trådte i kraft allerede ved løftning eller flytning af de forsikrede varer, hvis transporten blev påbegyndt i umiddelbar forlængelse heraf. Det var konkret ikke tilfældet, og dækning blev afvist. Sø- og Handelsretten fandt det uden betydning, at tillægget ikke oprindeligt var vedlagt forsikringen.

I sagen var hovedspørgsmålet for Sø- og Handelsretten, om Forsikring og Pensions Udvidede Danske Betingelser 2010 var aftalt mellem Dagrofa ApS og If Skadeforsikring. Betingelserne var ikke bilagt policen, men fremgik udtrykkeligt af forsikringsaftalens generelle betingelser, ligesom forsikringen var tegnet gennem en professionel rådgiver, Marsh.

Konkret skulle Dagrofa Logistik A/S (”Dagrofa”) forestå transporten af et parti tobaksvarer, der henstod i deres terminaler i Ringsted. Til at udføre transporten havde Dagrofa indgået en transportaftale med transportøren Frode Laursen A/S. Varerne blev læsset på en trailer om fredagen, men skulle først fragtes til modtageren om søndagen. Imidlertid blev varerne stjålet fra traileren lørdag nat.

Spørgsmålet var herefter, om der var forsikringsdækning efter den all risk-forsikring, som Dagrofa havde tegnet hos If Skadeforsikring. Det var i den forbindelse relevant, om Udvidede Danske Betingelser 2010 var vedtaget mellem parterne, da dækning under policen i så fald forudsatte, at transporten var igangsat umiddelbart efter læsning af varerne. Dagrofa bestred dette og mente ikke, at der var tale om et såkaldt ”agreed document”, hvorfor betingelserne alene kunne finde anvendelse ved særskilt aftale herom mellem parterne.

Dagrofa havde anvendt en forsikringsmægler, Marsh, til at sende forsikringen i udbud. Af deres forsikringsbetingelser fremgik, at policen var tegnet i henhold til mæglerens generelle forsikringsbetingelser. Ifølge disse fremgik det, at Forsikring og Pensions Udvidede Danske Betingelser 2010 var gældende, medmindre andet måtte være aftalt i den enkelte police. Alligevel modtog Dagrofa aldrig et fysisk eksemplar af de udvidede betingelser.

Sø- og Handelsretten fandt, at de udvidede betingelser fandt anvendelse på forholdet. Retten lagde vægt på, at forsikringen var tegnet gennem en professionel rådgiver, og den indeholdt en udtrykkelig henvisning til Udvidede Danske Betingelser 2010. Det var i øvrigt uden betydning, at Dagrofa ikke havde modtaget et fysisk eksemplar af betingelserne som tillæg til policen.

Retten fremhævede desuden, at varerne var pakket og læsset om fredagen med henblik på transport om søndagen. At varerne var blevet flyttet mellem to af Dagrofas terminaler kunne ikke sidestilles med, at transporten var påbegyndt. På baggrund heraf var forsikringen ikke trådt i kraft på tidspunktet for varernes undergang, og der var derfor ikke dækning under forsikringen.

Dagrofa gjorde under sagen også gældende, at ansvaret var overgået til transportøren Frode Laursen A/S, da varerne var læsset på transportørens trailer. Retten bemærkede i den forbindelse, at det var uden betydningen for spørgsmålet om dækning under policen, at ansvaret i det indbyrdes forhold mellem Dagrofa og Frode Laursen A/S måtte være overgået til transportøren.


Bech-Bruuns kommentar


Det må med henvisning til Sø- og Handelsrettens afgørelse lægges til grund, at brug af en professionel forsikringsmægler har betydning for fortolkning af aftalen mellem (konkret) sikrede og forsikringsselskabet.  Selvom dele af forsikringspolicen og betingelserne heri ikke måtte være sendt fysisk til sikrede, fritager det ikke sikrede fra grundigt at gennemgå policen, herunder betingelserne for dækning.

 


 

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Skift af forsikringsselskab - Dét skal du være opmærksom på
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Skift af forsikringsselskab - Dét skal du være opmærksom på
Mange virksomheder eller privatpersoner oplever at skulle skifte forsikringsselskab, hvilket der kan være mange gode grunde til. I forbindelse med et skift af forsikringsselskab er der dog visse ting man skal holde sig for øje.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Nyt fra Højesteret om medarbejdere der besvimer på arbejdet
Nyt fra Højesteret om medarbejdere der besvimer på arbejdet
20/12/2023
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Hvem modtager forsikrings- og pensionsudbetalingen ved din død?
Hvem modtager forsikrings- og pensionsudbetalingen ved din død?
28/12/2023
Forsikring og erstatning, Familie- og arveret
Ny landsretsdom om ekspropriation, erhvervsbeskyttelse og erstatning
Ny landsretsdom om ekspropriation, erhvervsbeskyttelse og erstatning
09/01/2024
Fast ejendom og entreprise, Forsikring og erstatning, Lejeret
Brugen af genbrugsmaterialer vinder frem, men hvem bærer ansvaret?
Brugen af genbrugsmaterialer vinder frem, men hvem bærer ansvaret?
15/01/2024
Fast ejendom og entreprise, Forsikring og erstatning
Finanstilsynet indskærper rådgivningspligt for forsikringsformidlere
Finanstilsynet indskærper rådgivningspligt for forsikringsformidlere
26/02/2024
Forsikring og erstatning, Ansættelses- og arbejdsret
Afbestilte flybilletter resulterede i boardingafvisning
Afbestilte flybilletter resulterede i boardingafvisning
28/02/2024
Forsikring og erstatning
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted