Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Alternativ udlejning af hotelværelser

DLA Piper
29/05/2020
Alternativ udlejning af hotelværelser
DLA Piper logo
Coronakrisen har ramt hotelbranchen hårdt. For en lang række hoteller betyder det, at operatørerne er begyndt at tænke i alternativ udlejning for at sikre noget omsætning på hotelværelser, som ellers ville stå tomme. Overvejelserne afhænger af det enkelte hotels karakter, indretning og geografiske placering, men omfatter bl.a. udlejning af hotelværelser til utraditionelle formål f.eks. som eksternt ”hjemmekontor”, studiebolig eller på lange aftaler (her benævnt ”alternativ udlejning”).

I en række sammenhænge kan det være væsentligt, om et hotel (fortsat) drives som en hotelvirksomhed, eller om det helt eller delvist har skiftet karakter grundet en alternativ udlejning. Dels kan ejendommen og/eller hotelvirksomheden være underkastet en række kontraktlige eller regulatoriske begrænsninger, og dels kan det have uhensigtsmæssige konsekvenser, hvis udlejningen bliver omfattet af lejeloven.

Det er derfor grund til, at operatøren gør sig en række overvejelser inden en alternativ udlejning iværksættes, også selvom det kun er vedrørende en del af værelserne. I denne nyhed omtales nogle af de relevante problemstillinger.


Hvad er hotelvirksomhed?


I en ældre højesteretsdom fra 1953 beskrives hotelvirksomheder som ”virksomheder, som foretager kortvarig udlejning af enkelte møblerede værelser med sengetøj til rejsende og lignende”.

Sommerhusloven og den dertil knyttede administrative praksis indeholder et bud på hvad hotelvirksomhed er. Sommerhusloven §1, stk. 5, anser hotelvirksomhed for ”selvstændig erhvervsvirksomhed, der modtager overnattende gæster med mulighed for servering”.

Der er formentlig kun tale om hotelvirksomhed, hvis hotellet i væsentligt omfang anvendes af personer, der kan karakteriseres som hotelgæster. Begrebet hotelgæster må ikke være en lille sluttet kreds, men skal være udefra kommende personer (offentligheden). Det er formentlig også et krav, at gæster bliver ”modtaget” af en form for reception, der kan udlevere nøgler og stille information om hotellet til rådighed, m.v. Der vil være tale om en konkret vurdering, men der stilles næppe store krav til en sådan reception, der således kan være ubemandet og blot bestå af en automat/skærm, hvori man indtaster bookingoplysninger, og der via en skranke udleveres nøgle eller nøglekort. Der skal endvidere i princippet være mulighed for servering af mindst ét dagligt måltid. Serveringskravet kan dog opfyldes ved underleverandør.

Det er dog ikke sikkert, at ”hotelvirksomhed” vil være afgrænset på samme måde i alle sammenhænge. Der vil formentlig være tale om en konkret vurdering, hvor ovennævnte momenter vil være relevante.


Hvor er det relevant?



Lejekontrakten


For hoteller, hvor virksomheden drives fra en lejet ejendom, vil lejekontrakten typisk indeholde en anvendelsesbestemmelse, som begrænser den tilladte anvendelse til hoteldrift og dertil knyttet virksomhed, som kan være eksemplificeret på forskellig vis f.eks. restaurant, café og evt. butik i stueetagen. Undertiden stiller lejekontrakten endvidere specifikke krav til det af lejer drevne hotel-koncept. Det vil ofte være vanskeligere at rumme alternativ udlejning inden for rammerne af kendte hotel-koncepter.


Hotelmanagementaftalen


En hotelmanagementaftalevil ofte indeholde bestemmelser, som sætter rammerne for den drift, som manager skal sikre, f.eks. ”The Manager shall manage and operate the Hotel pursuant to all Legal Requirements and in accordance with the Brand Standards ...”. En hotelmanager vil derfor ofte være underkastet begrænsninger i mulighederne for alternativ udlejning. Om det er ejer eller manager, som har den økonomiske interesse i en alternativ udlejning vil afhænge af de konkrete omstændigheder.


Plangrundlaget


Plangrundlaget for ejendommen kan begrænse den lovlige anvendelse af ejendommen på forskellig vis, f.eks. til hotel- og kursusvirksomhed. Anvendelse af ejendommen til noget, der ikke er omfattet af hotelbegrebet, kan derfor nødvendiggøre en ændring i plangrundlaget eller dispensation/tilladelse fra offentlige myndigheder.


Bygningsmæssige krav


Der gælder ikke de samme bygningsmæssige krav vedr. forhold som brandsikkerhed, støj, ventilation, mv. for hoteller og andre typer af bygninger. Anvendelse af et hotel f.eks. til andre formål, f.eks. boligformål i stedet for hotel, kan derfor ligge uden for rammerne af den foreliggende ibrugtagningstilladelse og fordre bygningsmæssige forandringer.


Lejeloven og erhvervslejeloven


Lejeloven gælder som udgangspunkt ikke for aftaler mellem et hotel og dets gæster.

For at holde lejemålet uden for lejeloven, skal udlejer dels være et ”hotel”, jf. ovenfor, og dels skal der være tale om en sædvanlig hotelaftale.

Længerevarende aftaler om værelsesudlejning eller udlejning af hotelværelser til midlertidig beboelse eller andre boligformål, f.eks. udstationering, studiebolig, genhusning mv. kan dog efter omstændighederne være omfattet af lejeloven. Der er ikke noget krav til varigheden af lejemålet, så selv korte lejemål kan være omfattet. Grænsedragning mellem sædvanlig udlejning af hotelværelser og en af lejeloven omfattet ”værelsesudlejning” er således vanskelig og vil være meget konkret.

Såfremt et hotelværelse udlejes til andet end bolig, f.eks. kontorbrug på en måde, som er usædvanlig for hoteller, vil der tilsvarende være risiko for, at lejeforholdet bliver omfattet af erhvervslejeloven.

Det kan have en række uhensigtsmæssige konsekvenser for udlejer, hvis en udlejning omfattes af enten lejeloven eller erhvervslejeloven, særligt for så vidt angår lejefastsættelse og mulighederne for opsigelse/udsættelse.

DLA Piper har betydelig erfaring med rådgivning af klienter inden for hotelbranchen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at rette henvendelse til Thomas Albrechtsen eller andre af vores eksperter.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artiklen er forfattet af:
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Juridiske kandidater er i høj kurs
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Juridiske kandidater er i høj kurs
Mange virksomheder oplever, at det er svært at tiltrække kompetent juridisk arbejdskraft. Men det behøver det ikke nødvendigvis være - Hvordan kommer vi ind på i denne video hvor vi fortæller om vores erfaringer med markedet og giver gode råd til hvordan du får fat i de rigtige kandidater.
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Mange iværksætter overvejer før eller siden om de skal have eksterne investorer ind. Hvad skal man gøre sig af overvejelser inden man vælger at tage investorer ind i sin virksomhed?
Artikler, der kunne være relevante for dig
Høring om ændring af kontantreglen: 1.000-kronesedlen kan afvises
Høring om ændring af kontantreglen: 1.000-kronesedlen kan afvises
21/03/2024
Øvrige
Online shopping - kan virksomheden sætte ind overfor misbrug af forbrugernes returrettigheder?
Online shopping - kan virksomheden sætte ind overfor misbrug af forbrugernes returrettigheder?
27/03/2024
E-handel og markedsføring, Øvrige
Hvornår er en advokatundersøgelse relevant?
Hvornår er en advokatundersøgelse relevant?
10/04/2024
Øvrige, Compliance
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
08/04/2024
Persondata, Compliance, Øvrige
Den europæiske mediefrihedslov – en ny beskyttelse af pressefrihed og journalister i EU
Den europæiske mediefrihedslov – en ny beskyttelse af pressefrihed og journalister i EU
09/04/2024
EU-ret, Øvrige, Medieret
Refusion via rejsebureau
Refusion via rejsebureau
11/04/2024
Øvrige, Transportret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted