Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Alle Folketingets partier indgår aftale om styrket skattekontrol

TVC Advokatfirma
30/04/2020
Alle Folketingets partier indgår aftale om styrket skattekontrol
TVC Advokatfirma logo
Et samlet Folketing har i dag den 29. april 2020 indgået en aftale om en styrkelse af skattekontrollen.


Skatteministeriet har i dag (29. april 2020) ved en pressemeddelelse meddelt, at skattekontrollen vil blive styrket markant i de kommende år. Aftalen er baseret på det reformudspil, som regeringen fremlagde den 23. april 2020. Klik her hvis du vil læse mere herom.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at Skatteminister Morten Bødskov om dagens aftale udtaler, at:

”Jeg er utrolig glad for, at det er lykkedes at samle en bred opbakning til vores plan for at reformere skattekontrollen. Danskerne skal kunne stole på, at enhver svarer sit, og at skatteforvaltningen slår hårdt ned på dem, der snyder for at undgå at betale deres del til fællesskabet. Sådan har det ikke altid været, men nu har vi sammen taget et stort skridt i den rigtige retning.”

Aftalen om styrket skattekontrol indebærer et yderligere løft af skattekontrollen med 150 mio. kr. i 2020 og 200 mio. kr. i hvert af de efterfølgende år fra 2021-2023.

Formålene med reformen er:

  • Flere betaler den skat, de skal.

  • Bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet styrkes.

  • Tilliden til skattevæsenet øges.

  • Det skal være nemmere at gøre det rigtige.


De medarbejdere, som i henhold til aftalen ansættes i 2020, skal som anført i regeringens reformudspil fordeles således:

  • 100 medarbejdere skal styrke indsatsen mod skattely og international skatteunddragelse

  • 90 medarbejdere skal styrke indsatsen på momsområdet.

  • 60 medarbejdere skal styrke indsatsen mod hvidvask og på straffesager.


Aftalen mellem regeringen og Folketingets øvrige partier viser i øvrigt, at partierne har noteret sig, at den primære årsag til manglende skattebetaling blandt virksomheder er fejl og ikke bevidst snyd. Aftalen anfører herom følgende:

”Det indikerer, at skattereglerne kan være vanskelige at forstå for virksomhederne. Derfor er aftalepartierne enige om, at en højere regelefterlevelse forudsætter, at Skattestyrelsen i tillæg til en styrket kontrolindsats gør det nemmere for virksomhederne at overholde reglerne, blandt andet via nye digitale værktøjer samt bedre vejledningsindsatser.”

Det fremgår videre af aftalen, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal kortlægge de hyppigste fejltyper og præsentere initiativer, der mindsker antallet af ubevidste fejl. Endvidere fremgår det, at erhvervsministeren senere på året forventes at indkalde folketingets partier til forhandling om revisionspligt.

Endelig fremgår det af aftalen, at partierne er enige om, at Skattestyrelsen skal øge bruget af eksisterende sanktionsmuligheder, samt at en skærpelse af disse kan fremlægges ved lovforslag i efteråret efter drøftelser med Folketingets partier. Partierne er enige om, at skærpede sanktioner særligt skal målrettes dem, der begår alvorlige eller gentagne overtrædelser af skattelovgivningen, herunder dem der bevidst snyder i skat.

Hos TVC Advokatfirma følger vi konstant med i udviklingen af skatte- og afgiftskontrollen, og har du spørgsmål hertil, er du altid velkommen til at kontakte vores skatteafdeling.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret, Ansættelses- og arbejdsret
Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch?
Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret
Tinglysningsafgift: Ingen variabel afgift ved "tilførsel" mellem interessentskaber
Tinglysningsafgift: Ingen variabel afgift ved "tilførsel" mellem interessentskaber
26/02/2024
Skatte- og afgiftsret
Er du opdateret på den seneste udvikling inden for kryptovalutaer?
Er du opdateret på den seneste udvikling inden for kryptovalutaer?
01/03/2024
Skatte- og afgiftsret
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
22/03/2024
Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Supplysejlads er omfattet af tonnageskatteloven
Supplysejlads er omfattet af tonnageskatteloven
19/04/2024
Transportret, Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted