Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Afslag på dispensation til bebyggelser, der var opført i strid med fredning

Bech Bruun
02/06/2015
Afslag på dispensation til bebyggelser, der var opført i strid med fredning
Afslag på dispensation til at bibeholde en række til- og ombygninger på en fredet ejendom, da fredningen forbød yderligere bebyggelse af arealet, og omfanget og udformningen af bygningerne ikke var tilpasset det omgivende skovområde.


I sagen havde ejerne opført en synlig kælder, et svømmebassin, to træterrasser, et brændeskur med solpaneler, en garage og en mellembygning, der forbandt garagen med huset på et fredet areal.

Landsretten stadfæstede Natur- og Miljøklagenævnets og byrettens afslag på dispensation til, at nogle af til- og ombygningerne kunne lovliggøres ved dispensation fra en fredning.

Afslaget blev begrundet med, at det opførte var omfattet af fredningens forbud mod ”bebyggelse”, og at det opførte ikke var tilpasset det omliggende skovområde.  Endvidere fandt landsretten det ikke bevist, at afslaget var i strid med lighedsgrundsætningen.

Lighedsgrundsætningen er en uskreven regel, der indebærer, at sager der er ens, skal afgøres ens.

Landsrettens dom
Fredningen var en såkaldt tilstandsfredning, som indebærer, at de fredede arealer skal bevares i deres nuværende tilstand. Fredningen fastsatte et forbud mod at arealerne ikke måtte bebygges yderligere, medmindre tilbygningerne blev opført i tilknytning til bestående landbrug. Der måtte heller ikke foretages ændring af terrænet.

Alle instanser fandt, at  begrebet ”bebyggelse” sprogligt var bredere end ordet ”bygninger”.

De opførte til- og ombygninger var derfor omfattet af fredningens forbud mod yderligere bebyggelse, uanset om indretningerne krævede byggetilladelse eller ej. Bygningerne havde heller ikke landbrugsmæssig karakter.

Bygningerne ville desuden væsentligt ændre karakteren af ejendommen i forhold til den oprindelige skovejendom.

For landsretten havde ejerne fremlagt tre afgørelser vedrørende en anden fredning. Landsretten fandt det dog ikke bevist, at afslaget i den konkrete sag var i strid med lighedsgrundsætningen.

Landsretten stadfæstede derfor Natur og Miljøklagenævnets afslag på dispensation.

Juraen bag
Efter Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1 kan der meddeles dispensation fra en foreslået eller fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål.

Bestemmelsens hovedformål er at regulere adgangen til dispensation til foranstaltninger, som ikke umiddelbart er tilladt i fredningsbestemmelser. Om der kan meddeles dispensation fra en fredning, er en skønsmæssig afgørelse, der først og fremmest afhænger af,  om det ansøgte er foreneligt med fredningsformålet.

 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Miljøskadelovens anvendelse i Nordic Waste-sagen
Miljøskadelovens anvendelse i Nordic Waste-sagen
18/01/2024
Miljøret
Er du klar til den nye kilometerafgift pr. 1. januar 2025?
Er du klar til den nye kilometerafgift pr. 1. januar 2025?
18/01/2024
Miljøret, Transportret, Skatte- og afgiftsret
Energiparker – En ny brik i Danmarks grønne omstilling?
Energiparker – En ny brik i Danmarks grønne omstilling?
24/01/2024
Miljøret, Energi og forsyning
Arealudviklingsselskaber - husk fusionskontrolreglerne
Arealudviklingsselskaber - husk fusionskontrolreglerne
05/02/2024
Konkurrenceret, Fast ejendom og entreprise, Offentlig ret
Kommune frifindes for ansvar i opsigtsvækkende og medieomtalt sag om én mors mishandling af egne børn
Kommune frifindes for ansvar i opsigtsvækkende og medieomtalt sag om én mors mishandling af egne børn
09/02/2024
Offentlig ret, Stats- og forvaltningsret
Rørført CO2 – nyt lovforslag på vej
Rørført CO2 – nyt lovforslag på vej
01/03/2024
Miljøret, Energi og forsyning, Offentlig ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted