Afskedigelse på baggrund af eksterne konsulenters rapport var berettiget

Offentlige virksomheder har vid adgang til at skønne, om en medarbejder fremadrettet er kvalificeret til at varetage sin stilling. Det viser en ny dom fra Højesteret, hvor en tjenestemandsansat underdirektør blev afskediget med den begrundelse, at underdirektøren blev vurderet uegnet til at stå for den forandringsproces, som skulle foregå i underdirektørens afdeling. Arbejdsgiverens vurdering af underdirektørens evner var baseret på en rapport udarbejdet af eksterne konsulenter. Underdirektøren anlagde sag mod arbejdsgiveren og påstod, at afskedigelsen var usaglig. Højesteret fandt, at afskedigelsen var berettiget.

Højesterets dom af 18. august 2017


Sagen kort 

En medarbejder (M) havde igennem en længere årrække været ansat i forskellige tjenestemandsstillinger, herunder siden den 1. januar 2013 som underdirektør og leder af HR-afdelingen i en offentlig virksomhed (A), hvilket var en tjenestemandsstilling på åremål.

Da A skulle igennem en forandringsproces, blev der i 2014 antaget eksterne konsulenter til at foretage en vurdering af, om blandt andet HR-afdelingen kunne levere de ydelser og den værdi, som A havde brug for.

De eksterne konsulenter anførte i analysen af HR-afdelingen, at HR-afdelingen ikke på eget initiativ i tilstrækkelig grad havde forsøgt at tilvejebringe en klarhed om sin egen rolle.

De eksterne konsulenter vurderede også, at M ikke havde de rette ledelsesmæssige og HR-faglige kompetencer til at stå i spidsen for den forandring, som HR-afdelingen skulle igennem for at kunne understøtte A's forandringsproces, samt at M udviste manglende lederskab. Sammenfattende var indstillingen fra de eksterne konsulenter, at M skulle udskiftes.

Det var ikke muligt at omplacere M, da der ikke fandtes en anden passende stilling i A. M blev dog i forbindelse med et møde i juni 2014, hvor M blev informeret om den påtænkte diskretionære afskedigelse, tilbudt en kontorchefstilling. A og M var dog enige om, at den tilbudte stilling som kontorchef ikke var passende for M, og M var derfor ikke forpligtet til at påtage sig denne stilling.

Da A var enig i de eksterne konsulenters vurdering, blev M afskediget i august 2014 med den begrundelse, at M ikke havde de rette ledelsesmæssige og HR-faglige kompetencer til at stå i spidsen for den forandringsproces, som HR-afdelingen skulle igennem.

Under sagen kom det frem, at M under sin ansættelse i en periode var blevet honoreret for sin arbejdsindsats i form af engangsvederlag, og at M var blevet performancevurderet som havende en gennemsnitlig performance. Endvidere havde M's leder i flere tilfælde givet udtryk for tilfredshed med M's arbejde, men havde også i andre tilfælde givet udtryk for utilfredshed med M's arbejde.

M gjorde gældende, at opsigelsen var usaglig og krævede betaling af en økonomisk kompensation på 500.000 kr.


Højesterets dom

Sagen blev i første instans indbragt for Østre Landsret.

Landsretten fandt ikke grundlag for at antage, at de eksterne konsulenter ikke havde haft den fornødne baggrund for at vurdere M's ledelsesmæssige og HR-faglige kompetencer til den fremadrettede opgave, eller at vurderingen var blevet foretaget på et utilstrækkeligt grundlag.

M havde således ikke tilvejebragt et grundlag for, at landsretten kunne tilsidesætte A's vurdering, der var foretaget på baggrund af de eksterne konsulenters indstilling. Opsigelsen fandtes derfor ikke usaglig.

Landsretten udtalte endvidere, at det forhold, at M såvel før som efter sin udnævnelse som underdirektør havde fået udbetalt engangsvederlag som honorering for sin arbejdsindsats, og at M's leder havde udtalt sig positivt i en række e-mails om M's arbejdsindsats, ikke kunne ændre herved.

Endvidere fandt landsretten, at selv om A i opsigelsesbrevet til M henviste til de eksterne konsulenters vurdering, var dette ikke udtryk for, at A havde delegeret sin kompetence til at afskedige M til de eksterne konsulenter.

Afskedigelsen blev desuden ikke fundet uproportional, fordi A havde undersøgt mulighederne for at finde en anden passende stilling til M.

Endelig udtalte landsretten, at det forhold, at M ikke forud for afskedigelsen var blevet tildelt en advarsel, eller at A ikke havde tilbudt M kompetenceudviklende kurser, ikke i denne sag kunne føre til et andet resultat.

Højesteret tiltrådte landsrettens resultat samt begrundelse og stadfæstede således Østre Landsrets dom, hvorefter M ikke fik medhold.


Hvad viser dommen?

En offentlig virksomhed skal foretage en konkret og individuel vurdering af den enkelte medarbejders kvalifikationer sammenholdt med virksomhedens fremtidige behov ved vurderingen af, hvem der er bedst kvalificeret til en stilling. I denne vurdering bør medarbejdernes faglige og personlige kvalifikationer indgå.

Dommen viser, at ved vurderingen af, om en medarbejder er kvalificeret til fremadrettet at varetage sin stilling, kan en arbejdsgiver lægge vægt på eksterne konsulenters vurdering af den pågældende medarbejders kvalifikationer.

Dommen viser endvidere, at en offentlig virksomhed som arbejdsgiver har en vid adgang til at skønne over, hvorvidt en medarbejder fremadrettet er kvalificeret til at varetage sin stilling, og der skal således meget til at underkende dette skøn.

 

 



 

---