Afgørelse ved Sø- og Handelsretten angående dansk transportvirksomhed og bulgarsk vognmand

Devices

Konflikt mellem dansk transportvirksomhed og bulgarsk vognmand om betaling af fragten og lille forhøjelse af forsikringspræmie endte i ophævelse af samarbejdet og konventionalbod.

Det sker desværre jævnligt, at der opstår uenighed mellem danske transportvirksomheder og udenlandske vognmænd om fragtberegning, papirgange, beregning af olietillæg og lignende. Vi ser ofte, at udenlandske vognmænd føler sig snydt af danske transportvirksomheder, fordi der ikke fra starten har været tilstrækkelig fælles forståelse af, hvordan fragt og olietillæg beregnes og hvilke formelle papirgange, der skal overholdes førend fragt udbetales etc.

Sø- og Handelsretten måtte således også tidligere på året tage stilling til en uenighed mellem en bulgarsk vognmand og en stor dansk transportvirksomhed, som havde resulteret i, at vognmanden havde ophævet samarbejdet med transportvirksomheden, der omvendt havde rejst krav om betaling af konventionalbod for uberettiget ophævelse af samarbejdet.


Hvad gik galt?

Vognmanden blev stærkt utilfreds med, at han ikke modtog betaling af dele af hans fragttilgodehavende til trods for gentagende rykkere. Ligeledes fandt vognmanden, at transportvirksomheden ikke var berettiget til at hæve præmien på ansvarsforsikringen med 0,2 %, som herefter blev fratrukket i fragten. Vognmanden endte således med at ophæve samarbejdet.

Transportvirksomheden ville sådan set gerne betale udestående fragt, men virksomhedens elektroniske betalingsstyringssystem kunne ikke godkende udbetalinger, førend korrekte bookingreferencer fremgik af CMR fragtbrevet.

Det blev lagt til grund af retten, at parterne havde aftalt, at det var et krav forud for betaling af fragt, at CMR-fragtbrev med korrekt bookingreference skulle sendes til transportvirksomheden. Det blev ligeledes anset for bevist, at de CMR-fragtbreve som ikke var betalt af transportvirksomheden, ikke havde været påført den korrekte bookingreference.

Sø- og Handelsretten fandt derfor, at vognmanden havde været uberettiget til at opsige samarbejdet med transportvirksomheden på grund af manglende betaling af fragt.

Hvad angik stigningen af forsikringspræmien fra 0,5 % til 0,7 % af fragtbeløbet, fandt retten, at en stigning på 0,2 % i forsikringspræmie ikke kunne anses for væsentlig og dermed heller ikke berettige en ophævelse af kontrakten.

Alt i alt havde vognmanden altså ikke været berettiget til at ophæve samarbejdet med transportvirksomheden.


Gyldigheden af konventionalbod

Spørgsmålet var herefter, om transportvirksomheden dermed havde været berettiget til at kræve betaling af konventionalbod under henvisning til bestemmelse i kontrakten, hvorefter konventionalbod ville blive opkrævet, hvis samarbejdet blev ophævet uden behørigt varsel.

Vognmanden afviste betaling under henvisning til, at kontraktens konventionalbod ikke var gyldig og skulle tilsidesættes som et urimeligt aftalevilkår efter aftalelovens §36.

Retten fandt, at konventionalbod ikke kunne anses for at være urimelig efter aftalelovens §36. Retten lagde i denne forbindelse særligt vægt på, at aftaleparterne begge var professionelle erhvervsdrivende. Transportvirksomheden havde derfor været berettiget til at opkræve konventionalbod og modregne den i vognmandens fragttilgodehavende.


Hvad kan vi bruge dommen til?

Først og fremmest er dommen et eksempel på, at det kan være en god investering at få en bedre fælles forståelse af, hvad der skal til for at få samarbejdet til at fungere, herunder at vognmanden har en egen administration, der kan håndtere de krav, der stilles fra transportvirksomhedens side.

Herefter kan vi konkludere, at konventionalbod i transportaftalerne mellem professionelle kan være ganske rimelig og velbegrundet, og derfor også kan håndhæves.

 

Læs flere nyheder her

 

Artiklen er forfattet af: