Adgang til person­oplys­ninger i for­bindelse med poli­tiets efter­forskning

EU-Domstolen har for nylig truffet afgørelse i en sag om politiets adgang til personoplysninger om indehavere eller brugere af telefonnumre, som var tilknyttet til stjålne mobiltelefoner. Oplysningerne skulle bruges til efterforskning af en strafferetlig sag.


Sagen kort

En spansk statsborger indgav en anmeldelse til politiet om, at han havde været udsat for et røveri, hvor han var blevet alvorligt skadet og havde fået sin pung og mobiltelefon stjålet. Det spanske politi indgav i den forbindelse en anmodning til den spanske forundersøgelsesdomstol om, at diverse udbydere af elektroniske kommunikationstjenester skulle udlevere de telefonnumre, der var blevet aktiveret i perioden mellem røveriet og politiets anmodning til domstolen.

Politiet ønskede yderligere at få udleveret personoplysninger vedrørende identiteten på de indehavere eller brugere af de telefonnumre, der svarede til de SIM-kort, som var blevet aktiveret med den stjålne mobiltelefons identitetskode, herunder efternavn, fornavn og eventuel adresse.

Under sagens behandling indbragte den spanske domstol et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen.


De præjudicielle spørgsmål

De præjudicielle spørgsmål i sagen vedrører direktiv 2002/58, der angår kommunikationshemmelighed, sammenholdt med EU-chartrets artikel 7 og 8, som handler om retten til respekt for privatliv og familieliv samt retten til beskyttelse af personoplysninger.

Det første spørgsmål handlede om, hvorvidt offentlige myndigheders adgang til data, såsom efternavn, fornavn og eventuelt adresse på indehavere eller brugere af de stjålne mobiltelefoner, indebærer et indgreb i disse personers grundlæggende rettigheder. I bekræftende fald var det andet spørgsmål, om et sådant indgreb er så alvorligt, at adgangen til disse data med henblik på blandt andet efterforskning og retsforfølgning af straffelovsovertrædelser bør begrænses til bekæmpelse af grov kriminalitet.


EU-Domstolens præmisser

EU-Domstolen kom i denne sag frem til, at det ikke er muligt, ud fra de data om telefonnumre, fornavn, efternavn og eventuelt adresse, som politiet ønsker at få oplyst fra teleudbyderne, at foretage præcise konklusioner om de personer, der har benyttet sig af de stjålne mobiltelefoner. Derfor vil udlevering af de efterspurgte data til politiet ikke udgøre et alvorligt indgreb i de grundlæggende rettigheder for disse personer.

EU-Domstolen konkluderede herefter, at eftersom der ikke forligger et alvorligt indgreb i indehavernes eller brugernes privatliv, kan et indgreb, som har til formål at forebygge, efterforske, afsløre og retsforfølge straffelovsovertrædelser, anses som forsvarligt, selv om de forbrydelser, der efterforskes, ikke kan kvalificeres som alvorlige.


Kromann Reumerts bemærkninger

Dommen viser, at der, i tilfælde som dette, skal foretages en konkret vurdering af omfanget af indgrebet i privatlivets fred og retten til beskyttelse af personoplysninger sammenholdt med, hvor alvorlig en forbrydelse der efterforskes.

Hvis der foreligger et alvorligt indgreb i privatlivets fred og retten til beskyttelse af personoplysninger, skal der som udgangspunkt være tale om efterforskning af en alvorlig forbrydelse, før et indgreb kan anses for legitimt. Et alvorligt indgreb i privatlivets fred og retten til beskyttelse af personoplysninger kan anses for at foreligge ved indsamlig af oplysninger, der gør det muligt direkte og præcist at identificere en konkret fysisk person, der kan stå bag en forbrydelse.

Dommen kan bruges til inspiration i tilfælde, hvor der eksempelvis skal foretages risikovurderinger, udarbejdes konsekvensanalyser (DPIA) og foretages en afvejning af eventuelt modstridende interesser.

 

 

 

Læs flere nyheder her

 


Artiklen er forfattet af: