ABR 18, vol. 2: Fokus på planlægningen

Planlægningen af projekteringen havde høj prioritet for AB-udvalget, da det udarbejdede de nye standardvilkår, ABR 18. Det bemærkede Niels Grubbe, som både er medlem af AB-udvalget og dommer i Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, under AB-sekretariatets høringskonferencen den 21. februar 2018.

Det var AB-udvalgets ønske og forhåbning, at en bedre forberedelse i mange byggeprocesser vil kunne begrænse de tvister, der opstår på grund af dårlig planlægning og manglende omhyggelighed i byggeriers indledende faser.

Og tanken er god, for i mange byggeprojekter kunne tiden i denne fase med fordel bruges bedre, ligesom det vil være en fordel at allokere ressourcer til en grundig planlægning. Planlægningen har i praksis desværre ikke vist sig synderligt grundig. Det er særligt kommet til udtryk i de seneste år, hvor projekterne er store, mange og teknisk komplicerede.


Hvor er det så, det går galt i praksis? 

Helt lavpraktisk er der sket en markant udvikling i de teknologier, som arkitekter og ingeniører bruger i projekteringen.

I forbindelse med det sidste årtis mange store sygehusprojekter og en række andre offentlige byggeprojekter satsede flere rådgivervirksomheder dels på at ansætte rådgivere med disse digitale kompetencer, dels på efteruddannelse af medarbejdere, der manglede dem.

I mange projekteringsprocesser var der dog – i en lang årrække – desværre et for dårligt samspil både mellem rådgivervirksomheder, hvor nogle digitalt var langt foran andre, men også internt i virksomhederne mellem generationer af medarbejdere. Her er de "unge" vokset op med digitale bygningsmodeller, hvorimod de "ældre" må efteruddanne sig til disse kompetencer. Eksempelvis oplevede erfarne medarbejdere, at de, i de digitale bygningsmodeller, ikke kunne udføre den samme kvalitetssikring og granskning af projekterne, som de havde været vant til.


Spørgsmålet om tid og ressourcer

En anden stor synder i praksis er manglen på tid og ressourcer. I praksis ses det ved, at rådgiverne glemmer – eller sparer på – tid og ressourcer i planlægningsfasen. Ved tilbudsgivningen afsættes der ofte hverken tiltrækkelig tid eller nok erfarne ressourcer til projektgranskning og kvalitetssikring af ydelserne.

I mange tilfælde skyldes det, at rådgiverne er pressede på prissætningen for at vinde både offentlige og private opgaver.

Erfaringen har lært rådgiverne, at de får brug for ekstra tid under udførelsesfasen og måske i forbindelse med en omprojektering, efter udbuddet er blevet afholdt. Derfor er den indledende granskning og kvalitetssikring desværre alt for ofte dér, hvor besparelsen sættes ind. Det har resulteret i mange tvister om projekteringsfejl og -mangler og, som følge heraf, tvister med entreprenørerne om ekstraarbejder og forsinkelser.

Derfor valgte AB-udvalget at fokusere på netop rådgiverens (implicitte) ydelse i form af kvalitetssikringen af egne ydelser, jf. ABR 18, § 9, stk. 1. Tilsvarende står det i ABR 18, § 11, stk. 2, at rådgiveren skal granske sit projekt, inden hver fase gøres færdig.


Præventiv indsats

ABR 18, § 27 indeholder en regel om, at bygherren skal gennemgå det aftalte projekt og forslag til materialevalg sammen med rådgiver og entreprenør, inden bygge- og anlægsarbejdet begyndes. Dermed skal det, tidligt i processen, være muligt at påpege uhensigtsmæssigheder, som kan få en fordyrende effekt på pris og tid.

Den præventive effekt understreges desuden med en løftet pegefinger i § 27, stk. 2 om, at alle parter skal "medvirke loyalt" til en sådan gennemgang.

Der er dog ikke knyttet en sanktion til reglen, som dermed primært skal appellere til parternes loyalitet over for deres kontraktparter. Det bliver interessant at se, hvor langt loyaliteten rækker.


Potentielt bagslag

Da der er tale om en værnsregel, bliver det spændende at se, om effekten slår igennem i praksis, eller om priserne i stedet fordyres. Potentielt set kan entreprenørerne, som indtil nu netop har haft projektfejl og -mangler som grundlag for indtjening på ekstraarbejder, nemlig være nødsaget til at tilføje risikopræmier andre steder i tilbudsprocessen for ikke at miste fortjeneste.


Rådgiverens pligt til at ajourføre budgetter

Til en veltilrettelagt projektering og byggeproces hører også udførelsen af projektet inden for aftalt budget såvel i offentlige som private byggerier. Dertil hører rådgiverens (fremtidige) pligt til at sikre, at bygherrens budgetter holdes opdaterede ved afslutning af de enkelte faser.

Med ABR 18 § 11 skal rådgiveren – hvis denne påtager sig budgetansvaret – løbende sikre, at budgettet er "up to date" med de seneste ændringer. Dermed får bygherren – som udgangspunkt – vished for, at projektet er realiserbart inden for det aftalte budget.

Budgetansvaret skal imidlertid fortsat aftales individuelt; Bestemmelsen i ABR 18 beskriver kun retningslinjerne for rådgiverens ydelse i forbindelse med et sådant ansvar. Ved udarbejdelsen af kontrakten skal der altså stadig være fokus på den overordnede risiko for, hvor store afvigelser der må være fra budgettet, før rådgiveren kan blive fritaget for ansvar. Det må dog siges at være et skridt i den rigtige retning i forhold de mange kontrakter, hvor dette rådgiveransvar ikke har været præciseret.

Da ansvarsnormen fortsat er culpa, altså at der er noget at bebrejde rådgiver, må bygherren dog forventes også i fremtiden at få vanskeligt ved at få erstatning for budgetoverskridelser, dårlig projekttilrettelægning og mangelfuld byggeledelse under udførelse (med ukontrollerede ekstraarbejder til følge).

 

---