Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Vestre Landsret: Kommune erstatningsansvarlig efter Danske Lov 3-19-2

Delacour
24/02/2017
Vestre Landsret: Kommune erstatningsansvarlig efter Danske Lov 3-19-2

I henhold til Danske Lov 3-19-2, som stammer fra år 1683, men altså stadig anvendes i dag, hæfter arbejdsgiver som udgangspunkt for ansattes ansvarspådragende handlinger. Den konkrete sag vedrørte om en kommune kunne pålægges ansvar for en skade påført en medarbejder af dennes kollega.




Sagen kort

Sagen vedrørte i første række spørgsmålet, om en kommune, som arbejdsgiver var ansvarlig for en skade, der overgik en medarbejder under udførelsen af arbejdet som hjemmehjælper.

Medarbejderen og hendes kollega var d. 22. oktober 2009 på plejebesøg ved en ældre borger, og skulle i den forbindelse hjælpe hende med et toiletbesøg.

Umiddelbart forud for ulykken var medarbejderen og hendes kollega placeret på hver sin side af den plejekrævende borger, idet medarbejderen sad på hug på borgerens højre side, mens hendes kollega stod på borgerens venstre side. Borgeren, som stod op, havde fat i sin rollator, som var placeret foran hende, at kollegaen mærkede, at borgeren var ved at give efter i benene, og kollegaen rykkede rollatoren tættere på hende for at give borgeren støtte. Kollegaen forklarede i retten, at rollatoren var låst, og at hun nok tog hårdt fat i den, men at hun ikke flyttede den ret langt, måske 10 cm. Kollegaen forklarede endvidere i retten, at hun vidste, at medarbejderen var på den anden side af borgeren, men at hun ikke tænkte over, at rollatoren kunne ramme medarbejderen, da hun greb fat i den for at flytte den.

Da kollegaen flyttede rollatoren, ramte den medarbejderen, som sad på hug, i hovedet, hvorved hun pådrog sig en skade.

Medarbejderen rejste herefter krav på godtgørelse for svie og smerte i henhold til erstatningsansvarslovens § 3 mod kommunen, hvor både medarbejderen og hendes kollega var ansat.


Vestre Landsrets dom

Vestre Landsret henviste ved afgørelsen til vidneforklaringerne, hvoraf det fremgik, at det altid havde været en instruks for kommunens hjemmehjælpere, at de ikke må bruge sig selv som redskab, hvis en borger er ved at falde, og at der altid skal være et redskab, for eksempel en rollator, inden for rækkevidde, hvis borgeren er usikker eller svækket. Denne instruks have kollegaen efter sin forklaring været bekendt med og handlet efter, ligesom hun handlede i overensstemmelse med retningslinjerne, da hun flyttede rollatoren tættere på borgeren for at forhindre, at denne faldt.

På trods heraf fandt retten imidlertid, at kollegaen, der vidste, at medarbejderen befandt sig i hugsiddende stilling ganske tæt på, ved desuagtet at flytte den låste rollator med et hårdt ryk, således at den - omend utilsigtet - ramte sagsøgeren i hovedet, i relation til medarbejderen havde undladt at udvise den agtpågivenhed, som hensynet til denne måtte kræve. Retten bemærkede i forlængelse heraf også, at der efter vidne forklaringerne ikke er retningslinjer for, at en hjemmehjælper skal orientere sig om, hvor kollegaen befinder sig, hvis man i en situation som den foreliggende rykker med et redskab for at forhindre et fald. Kollegaen havde da heller ikke direkte været instrueret heri.

På baggrund heraf vurderede retten at kommunen ifalder erstatningsansvar i medfør af Danske Lov 3-19-2 for den skade, medarbejderen pådrog sig ved ulykken. Medarbejderen blev tilkendt 71.500 kr. i erstatning.

Dommen blev afsagt 31. januar 2017 af Vestre Landsret.


DELACOUR bemærker

Som udgangspunkt hæfter arbejdsgiver for ansattes ansvarspådragende handlinger. Hæftelsen forudsætter i første række, at medarbejderen har handlet ansvarspådragende. I den konkrete sag vurderede Landsretten, på trods af at kollegaen havde handlet i overensstemmelse med kommunens instrukser, at kollegaen ikke havde udvist den fornødne agtpågivenhed og dermed havde handlet ansvarspådragende i forbindelse med den skade, som medarbejderen pådrog sig.

Dommen understreger, at arbejdsgiverens ansvar efter Danske Lov 3-19-2 er relativt vidtgående. Ansvaret dækker både skader, som er påført over tredjemand, men også skader, som er påført andre medarbejdere. Firkantet sagt hæfter arbejdsgiver for handlinger og undladelser en medarbejder foretager fra vedkommende er mødt på arbejde og indtil medarbejderen går hjem. Dette gælder også i relation til svinkeærinder og øvrige handlinger i det omfang disse har en vis sammenhæng med arbejdet. Det er alene i de tilfælde, hvor en medarbejder udfører helt abnorme handlinger, at hæftelsesreglen ikke finder anvendelse.

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Regler om løngennemsigtighed på vej
Regler om løngennemsigtighed på vej
02/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Tvillingeforældre får ekstra barsel
Tvillingeforældre får ekstra barsel
03/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
At ophæve på egen bekostning
At ophæve på egen bekostning
04/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ekstra orlov til tvillingeforældre og lempeligere regler for udenlandsk arbejdskraft
Ekstra orlov til tvillingeforældre og lempeligere regler for udenlandsk arbejdskraft
12/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Flere ansatte indberetter om virksomhedens interne forhold til Den Nationale Whistleblowerordning
Flere ansatte indberetter om virksomhedens interne forhold til Den Nationale Whistleblowerordning
11/04/2024
Compliance, Ansættelses- og arbejdsret
PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret
PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret
16/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted